Jackpots flyttes delvist d. 8. april

Hos Pip har vi et stort ønske om, at vores spillere engang imellem får udløst en af de helt store jackpots, der er tilknyttet vores spilleautomater. Og da et par af vores ældre spil, Pip på Sengekanten og Banko Fandango, i sagens natur benyttes af færre spillere end hidtil, kan der gå længere tid før at disse jackpots bliver vundet.

Derfor har vi besluttet at flytte 40.000 kr. fra Jackpotpuljen i Pip på Sengekanten samt 60.000 kr. fra Jackpotpuljen i Banko Fandango og indsætte dem i det næste nye spil Jack’s Sweet Dreams, når det udkommer den 8. april 2025. Det nye spil vil dermed blive lanceret med en jackpotpulje på 100.000 kr.

Det er selvfølgelig stadig muligt at vinde de kæmpe jackpots i både Pip på Sengekanten og Banko Fandango, puljerne bliver blot en smule mindre efter d. 8.april.

Husk: Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på support@pip.dk.